10.02.2025

Stilleben i olie – klassiske teknikker i nutidigt maleri

Maleri af opstillinger (stilleben) er en genre, vi kender helt tilbage fra 1600-tallet. I opstillinger af hjemlige genstande afsætter enhver tidsperiode sine normer og sin smag.

Samtidig giver opstillingen en næsten uendelig række muligheder for at eksperimentere med kompositioner og farvesammensætninger under kontrollerede forhold. På kurset skal vi bruge klassiske metoder til at skabe stillebenmalerier i olie med et nutidigt udtryk.

På kurset vil du blive introduceret til stillebenmaleriet som genre og lære nogle af de virkemidler og teknikker at kende, som malere har brugt fra renæssancen til i dag. Du komponerer din egen opstilling, som du herefter tegner og maler. Alle deltagerne maler to malerier i løbet kurset.

Vi bruger oliemaling (uden opløsningsmidler) på lærred, og alle materialer er inkluderet i kursusprisen.

Hvad går kurset ud på?

I løbet af de fem dage vil du arbejde med to opgaver: En bunden, lang opgave (ca. 4 dage) og en kortere, mere fri opgave (ca. 1 dag).

Det vil vi blandt andet komme ind på:

  •   Skitsering som kreativt redskab til at planlægge og afprøve ideer
  •   Præcis optegning og overførsel til lærred
  •   Indirekte maleteknik med undermaling og overmaling
  •   A la prima maleri
  •   Skyggelægning og farveblanding.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til dig, der har et basalt kendskab til tegning og maleri. Hvis du er i tvivl, om kurset er noget for dig, så tøv ikke med at kontakte Jacob på 20 93 83 92, inden du melder dig til.

Materialer:

På kurset tegner vi med blyant på på papir, som vi overfører til lærred. Herefter maler vi med oliemaling uden brug af opløsningsmidler. Atelieret stiller ALLE materialer til rådighed, så du skal kun medbringe genstande, der kan indgå i din opstilling (atelieret har også en samling af egnede stillebenobjekter, man kan låne fra), en notesbog og maleegnet tøj.

 

Underviser:

Jacob Hoff er uddannet på Århus Kunstakademi og har desuden en BA i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han arbejder med klassisk maleri og tegning i et nutidigt perspektiv med et særligt fokus på stillebengenren i samtidsmaleriet.

Tid:

Uge 7: Mandag d. 10.2. – fredag d. 14.2.2025

Fra kl. 10.00 – 15.30. Alle dage inkl. en halv times spisepause.

Sted:

Jacob Hoff Studio, Sydvestvej 123b – mit store, lyse atelier.

Se kort: Sydvestvej 123 – Google Maps

Kommer du med offentlig transport: Atelieret ligger 20 min gang fra Glostrup St.

Bus 123 kører fra stationen og standser tæt ved atelieret.

Kommer du i bil: Der er som regel plads til at parkere i gården. Husk at bede mig om en dagslicens ved ankomsten.

Pris:

3750 kr.

(prisen inkluderer alle materialer samt kaffe, te og lidt sødt – men du skal selv have en madpakke med)

Lille hold med maks. 8 deltagere, så der er god tid til vejledning af den enkelte.

Hvis du ønsker at annullere din tilmelding, kan tilbagebetaling af det fulde gebyr ske indtil to uger før kursets planlagte start – dvs. senest 26.1.2025. Er der mindre end to uger til start, er tilmeldingen bindende – uanset årsag – og gebyret kan ikke refunderes. Du er dog altid velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du efter annulleringsfristen bliver syg eller er forhindret på anden vis, da jeg af og til har ventelister. Hvis en person fra ventelisten kan tage din plads, får du det fulde beløb retur.

Kan et hold ikke gennemføres pga. for få tilmeldinger, underviserens sygdom eller lignende returneres hele gebyret.

 

10.02.2025

Stilleben i olie – klassiske teknikker i nutidigt maleri

Underviser:
Jacob Hoff
Hvornår:
Februar 10, 2025 10:00 –  15:30
Februar 11, 2025 10:00 –  15:30
Februar 12, 2025 10:00 –  15:30
Februar 13, 2025 10:00 –  15:30
Februar 14, 2025 10:00 –  15:30

3.750,00 kr.

8 på lager